Tjener til Rosenborggade
Dette jobopslag er ikke længere aktivt
Enten er jobbet besat, eller også er opslaget udløbet.
Brdr. Price Rosenborggade
Mission, Vision og Ambition
Mission
Skabe steder, stemninger og serveringer, hvor den gedigne kvalitet, nænsomheden, nærværet og det gode samvær er i højsædet - mere tradition og kultur end udtryk for den seneste trend.
Vision
En oplevelse, hvor gastronomi, natur, kultur og historie er i højsædet.
Ambition
Vi ønsker at videregive interessen og madglæden til vores gæster. Det skal ikke være finere, end alle kan være med. Vi ønsker ikke at være smarte men hellere charmerende. Vi ønsker at skabe vores steder og produkter, som om de altid har været der.
Om Brdr. Price
Vi plejer at sige, at vi kommer fra et hjem med klaver og komfur, hvor teater og mad fyldte stort set alle samtaler – og sådan forholder det sig sådan set stadig. Ved siden af vores karrierer som manuskriptforfatter og kapelmester dyrker vi maden og den gode smag, præcis som vores far, John Price, lærte os.
Den interesse har blandt andet ført til tv-programmerne ”Spise med Price”, hvor vi inviterer seerne hjem i vores egne køkkener og deler ud af den madglæde, der er en vigtig brik i vores søskendeforhold. Vi er ikke uddannede kokke, men deler en interesse, hygger os og konkurrerer på venskabelig vis, hvilket har vist sig at være en succesformel.
På baggrund af programmerne fik vi blod på tanden i forhold til at åbne vores egen restaurant, så seerne virkelig kunne få lov til at spise med Price. Startskuddet på vores rejse blev restauranten i Rosenborggade, og siden har vi udvidet med restauranter i hele landet. Vi er dog ikke en kæde, det er vigtigt for os, at hver restaurant har sit eget særpræg og tager udgangspunkt i omgivelserne – hvad end det er i Tivoli eller på Torvet i Herning.
Det, der binder vores restauranter sammen, er nøgleordene hjemlighed, hygge og personlighed. Vi ønsker først og fremmest at videregive den madglæde, vi selv er vokset op med, og serverer derfor alt det vi selv elsker, fra bankekød til kaviar, i omgivelser præget af vores families kreative udtryk.
Brænder du for den gode smag eller den personlige service, og kan du se dig selv som en del af Price-familien, hører vi altid gerne fra dig.
Arbejder du allerede hos Brdr. Price?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.